Gulerodsjuice med citron
Simpel opskrift på skøn gulerodsjuice med et syrligt strejf af citron, som balanceres med sødlige æbler.
Ingredienser
til 4 glas- 10 gulerødder
- 1 økologisk citron
- 2 æbler
- evt. isterninger
Skræl gulerødderne hvis det er nødvendigt, eller skyl dem godt. Skær dem i mindre stykker, så juicepresseren kan klare dem.
Skyl citronen godt og skær den i mindre stykker. Fjern kernerne.
Skyl ligeledes æblerne og skær dem i mindre stykker. Undgå kernehuset.
Kom skiftevis lidt gulerod, citron og æble i juicemaskinen, indtil det hele er presset til juice.
Server evt. gulerodsjuicen med isterninger. Den er bedst når den er friskpresset, men kan også holde sig et døgns tid i køleskabet.