Hakkebøf med ost, baconsvøb og spejlæg
Utrolig lækker hakkebøf der bliver forkælet med smeltet ost i midten, sprødt baconsvøb udenpå, og det dejligste spejlæg på toppen. Med lidt friske grøntsager ved siden af, er dette tæt på at være den ultimative hakkebøf med tilbehør.
Ingredienser
til 2 personer- 500 g hakket oksekød
- salt
- peber
- 40 g ost
- 8 skiver bacon
- 1 tsk smør
- 2 tomater
- 1 rødløg
- 1 bdt forårsløg
- 2 æg
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen på 200 grader.
Del oksekødet i et lige antal portioner (to portioner pr. bøf), og form dem til flade hakkebøffer. Krydr med salt og peber, og kom osten på halvdelen af bøfferne. Læg de resterende hakkebøffer ovenpå, så de fungerer som låg.
Tryk kødet sammen i kanterne, så osten ikke løber ud under tilberedningen.
Beklæd hver bøf med ca. 4 skiver bacon. Steg dem af i lidt smør på en pande ved høj varme i et par minutter, indtil baconen begynder at tage farve.
Tag bøfferne af panden, og bag dem færdige i en bradepande i ovnen i ca. 30 minutter.
Skær tomater, rødløg og forårsløg ud i små tern, og stil det til side.
Steg spejlæg på panden 3 minutter før bøfferne er færdige, og anret med bøf i bunden af tallerkenen, grøntsagerne ovenpå, og spejlæg på toppen.
Se også de her hakkebøffer med ost, der tilberedes i et fad med kartofler, grøntsager og krydret sovs
- Publiceret d.
- 16.09.16.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Kødretter ›
- Bøf opskrifter ›
- Hakkebøf