Hakkebøffer med bacon i ovn
Ekstra nem opskrift på hakkebøffer i ovnen, så der er tid til at lave lækkert tilbehør. Bøfferne pakkes ind i bacon og får en ekstra god smag fra den tilsatte dijonsennep.
Ingredienser
til 3 personer- 500 g hakket oksekød
- 1 1⁄2 tsk salt
- 1 spsk dijonsennep
- peber
- 6 skiver bacon
Forvarm ovnen til 200 grader.
Rør det hakkede oksekød sejt med salt. Rør dijonsennep i, og krydr med peber. Form til hakkebøffer (1 bøf per person).
Pak hver bøf ind i to skiver bacon, og steg dem i ovnen i 20 minutter. Skru evt. over på grill de sidste 3-4 minutter, så baconen får lidt mere farve.
Se også:
Disse mega lækre fyldte kyllingefileter med bacon.
Godt tilbehør til hakkebøfferne
Jeg kan anbefale dette lækre tilbehør til bøfferne:
Verdens bedste flødekartoflerGræsk kartoffelsalat med god dressingLækre bagte porrer
Skal bøfferne ikke brunes af?
Hvis du foretrækker en god stegeskorpe, kan du sagtens brune bøfferne af inden stegningen i ovnen. Steg dem ved høj varme i 1-2 minutter på hver side, og træk det fra den samlede stegetid.
Næringsindhold for opskriften
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 367 kcal | 1100 kcal |
Kulhydrat | 0 g | 1 g |
Protein | 39 g | 116 g |
Fedt | 24 g | 71 g |
Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på hakkebøffer med bacon - ikke tilbehøret.
Madplaner med baconbøfferne
De lækre baconbøffer er med i to forskellige madplaner, som kan ses her:
5 dages madplan med lækre opskrifter og indkøbsliste5 dages madplan med stivelsesfri aftensmad
- Publiceret d.
- 20.02.19.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Kødretter ›
- Bøf opskrifter ›
- Hakkebøf