Hjemmelavede Bastogne kiks
Du kan nemt lave lækre hjemmelavede Bastogne kiks med denne simple opskrift. Småkagerne passer perfekt til en kop te eller kaffe, og de spreder den skønneste duft, når de bliver bagt.
Video: Se hvor nemt det er
Inden du scroller ned til opskriften, så se i videoen her, hvor nemt det er at lave de sprøde Bastogne kiks.Ingredienser
til 50 stk- 150 g smør (blødt)
- 100 g brun farin
- 100 g rørsukker
- 50 g sirup
- 1 æg (M/L)
- skal fra 1⁄2 økologisk citron (kan udelades)
- 250 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1⁄2 tsk natron
- 1⁄4 tsk fint salt
- 2 tsk kanel
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk stødt ingefær
- 1 tsk kardemomme
Sådan laver du hjemmelavede Bastogne kiks
Pisk smør, brun farin, rørsukker og sirup sammen. Rør ægget i.
Riv citronskal, og rør også dette i.
Bland hvedemel, bagepulver, natron, salt, kanel, vaniljesukker, stødt ingefær og stødt kardemomme, og sigt det i. Bland det hele godt sammen.
Sæt dejen på køl i en times tid.
Tril kugler af dejen, og pres dem lidt flade. Lav et aftryk med en gaffel i hver kage.
Bag Bastogne kiksene i ca. 12 minutter ved 180 grader. Bagetiden afhænger af ovnen.
Se også:
Hjemmelavede franske vafler
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på de typiske spørgsmål om opskriften.
Hvor lang tid tager de at lave?
Arbejdstid i køkkenet:
Hviletid i køleskabet: 1 time
Bagetid:
Hvor kommer Bastogne kiks fra?
Den sprøde småkage stammer oprindeligt fra det belgiske køkken, men er sidenhen blevet meget populær i de nordiske lande samt Holland, Frankrig og Tyskland.
Næringsindhold for opskriften
pr. kiks | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 61 kcal | 3068 kcal |
Kulhydrat | 8 g | 421 g |
Protein | 1 g | 38 g |
Fedt | 3 g | 134 g |