Hjemmelavet hønsesalat med bacon
Hjemmelavet hønsesalat med bacon er en helt klassisk frokostsalat, der smager fantastisk på f.eks. ristet brød. Den er nem at lave, og så er den selvgjorte af slagsen bare tusind gange bedre end den færdigkøbte.
Ingredienser
til 2 personer- 1 l bouillon
- 2 kyllingebryster
- 200 g bacontern
- 200 g champignoner
- 125 g aspargessnitter (drænet vægt)
- 3 spsk creme fraiche (med top)
- 2 tsk mayonnaise
- lidt vand fra aspargessnitterne
- salt
- peber
Bring bouillon i kog i en gryde, og kom kyllingen i, når det koger. Kog dem i 10-15 minutter afhængigt af størrelsen – de skal lige akkurat være gennemstegte, så de stadig er møre og saftige.
Steg bacon sprødt på en pande, og læg det til side på fedtsugende papir. Skær champignon i små tern, og steg dem brune i lidt af fedtet fra baconen.
Flå kyllingekødet i små stykker med to gafler, eller skær det i tern med en kniv. Dræn aspargessnitterne, men husk at gemme lidt af væden. Bland dem med kyllingekødet, champignon og bacon i en skål.
Kom creme fraiche, mayonnaise og en lille smule vand fra dåsen med aspargessnitter i, og bland det hele sammen. Smag til med salt og peber, og kom evt. lidt mere aspargesvand i – men pas på, at den ikke bliver for tynd. Servér f.eks. hønsesalaten på ristet brød.