Hurtig one pot pastaret med skinke
Den her ultra hurtige pastaret med skinke, flødeost, ærter og forårsløg er klar, inden man får set sig om. Faktisk tager den under 20 minutter at lave fra start til slut, og resultatet er en rigtig lækker og cremet one pot pasta proppet med smag.
Gå til:
Ingredienser
til 2 personer- 1 bdt forårsløg
- 2 fed hvidløg
- 200 g skinkestrimler
- 3 dl frosne ærter
- 3 dl quick makaroni (de små makaroni med kort kogetid)
- 120 g flødeost
- 1 hønsebouillonterning
- 1 1⁄2 tsk salt
- 4 1⁄2 dl vand (kogende)
- peber
- 1 bdt persille
Så hurtigt laver du pastaretten
Skyl forårsløg, og snit dem. Pil hvidløg, og hak det fint. Kom begge dele op i en gryde.
Tilsæt skinkestrimler, ærter, makaroni, flødeost, hønsebouillon, salt og kogende vand. Krydr med peber. Bring det hele i kog, og lad det koge i ca. 10 minutter, til makaronien er al dente. Rør rundt flere gange undervejs.
Skyl persillen, hak den fint, og rør den i one pot pastaen.
Velbekomme!
Se også:
Jeg kan også varmt anbefale disse mega nemme pastaretter:
Er der skinke, forårsløg og ærter i overskud?
Hvis der er rester af disse råvarer, er det oplagt at lave denne super nemme opskrift:
Lækker madroulade med skinke
Hvad kan man erstatte flødeost med?
Flødeost kan erstattes med f.eks. fløde, men så er det muligt, at vandmængden skal nedjusteres, så pastaretten ikke bliver for vandet.
Hvad kan man erstatte ærter med?
Hvis man ikke er så vild med ærter, kan man bruge f.eks. asparges, broccoli eller spinat i one pot pastaen.
Hvorfor skal det være kogende vand?
Der bruges kogende vand i opskriften for at gøre pastaretten ekstra hurtig. Derudover koger retten med det samme ved brug af kogende vand, hvilket sikrer, at grøntsagerne ikke når at blive overtilberedte, inden pastaen er færdigkogt.
Næringsindhold
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 634 kcal | 1268 kcal |
Kulhydrat | 69 g | 138 g |
Protein | 37 g | 74 g |
Fedt | 22 g | 43 g |
- Publiceret d.
- 21.05.19.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Aftensmad ›
- Nemme opskrifter ›
- One pot opskrifter ›
- One pot pasta