Jordbær med chokolade
Virkelig lækre jordbær fyldt med intens chokoladecreme, og der skal kun bruges 3 ingredienser.
Ingredienser
til 20 stk- 100 g mørk chokolade
- 1 dl piskefløde
- ca. 20 jordbær (store)
Chokoladecremen:
Det kan være en god ide at lave chokoladecremen dagen før, så den er blevet helt kold når den skal bruges.
Bræk chokoladen i mindre stykker og kom den i en gryde sammen med fløden. Lad det smelte sammen ved lav varme. Tag gryden af varmen og lad det køle lidt af. Kom chokoladecremen i en sprøjtepose og opbevar den i køleskabet (minimum et par timer, men gerne natten over).
Udhul og fyld jordbærrene:
Tag chokoladecremen ud af køleskabet inden du renser jordbærrene, så den bliver lidt blødere at arbejde med.
Skyl jordbærrene og udhul dem forsigtigt. Lad dem dryppe af helt af. Dup dem evt. tørre med et stykke køkkenrulle.
Jeg brugte en tylle til min sprøjtepose, men det kan evt. undlades. Fyld jordbærrene med chokoladen, og læg dem på et fad.
Servér med det samme eller opbevar dem på køl - de bør spises samme dag.
- Publiceret d.
- 07.06.16.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Dessert ›
- Desserter med frugt ›
- Desserter med jordbær