Juice med rødbede og appelsin
Rødbede, appelsin og mynte passer perfekt sammen i juice. Appelsinerne mindsker rødbedernes jordsmag og mynten giver et friskt touch.
Ingredienser
til 2 personer- 200 g rødbeder
- 4 appelsiner
- 4 stilke mynte (med blade naturligvis)
Skræl rødbederne og skær dem i mindre stykker.
Skær skrællen af appelsinerne og skær dem i mindre stykker. Fjern kernerne.
Skyl mynten og hak den groft.
Kom skiftevis lidt appelsin, rødbede og mynte i juicepresseren, indtil det hele er presset.
Juicen er bedst kold, så servér evt. med isterninger eller brug ingredienser, som har ligget i køleskabet.