Juice med ærter
Anderledes juice med ærter og æble samt mynte og citron som passer godt sammen med ærterne.
Ingredienser
til 4 personer- 3 dl ærter (helst friske og ikke for store)
- 6 æbler
- 6 stilke mynte
- 1⁄2 økologisk citron
- isterninger
Bælg ærterne. Skyl æbler, mynte og citron.
Skær æblerne i mindre stykker uden kernehus.
Hak mynten groft. Skær citronen i mindre stykker (med skræl), og fjern kernerne.
Kom skiftevis lidt ærter, æble, mynte og citron i juicepresseren, indtil det hele er presset til juice.
Si evt. juicen gennem en sigte og servér med isterninger.