Juice med blommer og rødbeder
Der er nogle der siger, at man får en god juice, hvis ingredienserne passer sammen i farven, og dette er i hvert fald opfyldt i denne juice, hvor rødbedernes og blommernes mørkerøde/lilla farve, passer godt med de gule appelsiner.
Derudover hjælper appelsin til at dæmpe rødbedernes jordsmag, så man får en god balance mellem rødbede, blomme og appelsin.
Ingredienser
til 3 personer- 300 g blommer
- 200 g rødbeder
- 4 appelsiner
- evt. isterninger
Skyl blommerne og udsten dem.
Skræl rødbederne og skær dem i mindre stykker.
Skræl ligeledes appelsinerne (det er nok nemmest at skære skrællen af med en kniv), og skær dem i mindre stykker.
Kom skiftevis lidt blomme, rødbede og appelsin i juicepresseren. Ikke for meget ad gangen, så den stopper til.
Server evt. juicen med isterninger.