Juice med rucola
Man skulle ikke tro det, men rucola tilføjer faktisk en rigtig lækker bitter smag, der harmonerer med de søde æbler og det syrlige fra citronen. Det er det rene umami, og samtidig er juicen fyldt med vitamier.
Ingredienser
til 2 personer- 50 g rucola
- 4 æbler eller pærer
- 1⁄2 citron
- Evt. isterninger
Skyl alle ingredienserne godt. Skær æbler og citron i mindre stykker. Fjern eventuelle sten fra citronen.
Kom skiftevis lidt rucola, æble og citron i juicepresseren. Fortsæt sådan indtil det hele er blevet presset.
Rucolajuicen er bedst når den er kold, så drik den evt. med isterninger eller brug ingredienser som har ligget i køleskabet.