Rødbedefrikadeller af juice pulp
Brug resterne fra din juice, dét der kaldes juice pulp, til at lave lækre vegetariske rødbedefrikadeller. Så undgår du madspild og får nogle smukke, fiberrige vegetarfrikadeller.
Ingredienser
til 4 personer- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 300 g rødbede pulp (dvs. pulp fra ca. 1,5 kg rødbeder)
- 4 æg
- 50 g havregryn
- 100 g feta
- salt
- peber
- 1 spsk timian
- 2 spsk smør til stegning
- 2 spsk olivenolie til stegning
Hak eller riv løg og hvidløg fint. Rør det sammen med rødbede pulp, æg og havregryn.
Smuldr fetaen i, og krydr med salt, peber og timian.
Rør godt i farsen, form rødbedefrikadellerne med en ske, og steg i en blanding af smør og olie ved middel varme. Alle frikadellerne kan ikke være på panden på én gang, så du skal heller ikke bruge al fedtstoffet på én gang. Inden næste "hold" rødbedefrikadeller kommes på panden, kommes så lidt mere smør og olie på.
Frikadellerne kan evt. holdes varme i ovnen, hvis de ikke spises med det samme, og de kan også laves i forvejen og så blot varmes, inden de skal spises.