Karrygryde med svinekød, hvidkål og kokosmælk
Nem og lækker opskrift på karrygryde med hakket svinekød, hvidkål og kokosmælk samt frisk ananas og forårsløg på toppen.
Gå til:
Ingredienser
til 4 personer- 400 g hvidkål eller spidskål
- 300 g gulerødder
- evt. 1 løg
- 2 spsk olie eller smør
- 2 spsk mild karry
- ca. 400 g hakket svinekød
- 1 ds kokosmælk
- 4 dl svinebouillon eller hønsebouillon
- evt. 1 spsk majsstivelse udrørt i koldt vand
- salt
- peber
Topping
- 1⁄2 ananas
- 1 bdt forårsløg
Start med at gøre grøntsagerne klar. Skyl hvidkålen, lad den dryppe godt af og snit den i tynde strimler. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver. Pil løget og hak det.
Varm olie eller smør op i en gryde og svits karryen deri. Tilsæt det hakkede svinekød og brun det. Tilsæt gulerødder og de hakkede løg, og lad det stege ved middel varme indtil løgene er klare (de skal ikke brune). Tilsæt kålen og lad det stege et minuts tid.
Tilsæt kokosmælk og bouillon. Lad karrygryden simre mens du laver toppingen.
Skær skrællen af ananassen og skær frugtkødet i tern (undgå den hårde stok i midten). Skyl forårsløgene, lad dem dryppe godt af og skær dem i skiver.
Jævn evt. karrygryden med maizena udrørt i lidt kold vand, hvis du ønsker en tykkere sovs.
Servér gryderetten med ris, ananas og forårsløg. En klat indisk mangochutney smager også rigtig godt til.
Se også:
Denne lækre karrygryde med hakket oksekød, kokosmælk og grøntsager - den smager helt fænomenalt.
Er der kål og gulerødder i overskud?
Hvis du har rester af hvidkål/spidskål og gulerødder efter at have lavet karrygryden, kan jeg anbefale at bruge ingredienserne i en af disse fænomenale retter:
Lækker madroulade med kyllingLaks i fad med karrysauce og grøntsagerSaftigt farsbrød i fad med flødebagte grøntsager
Næringsindhold for karrygryden
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 523 kcal | 2092 kcal |
Kulhydrat | 33 g | 132 g |
Protein | 24 g | 98 g |
Fedt | 31 g | 123 g |
Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på karrygryde (og toppingen) - ikke ris, mangochutney eller andet tilbehør.