Karrymayonnaise
Det meste smager bedre, når det er hjemmelavet. Karrymayonnaise er ingen undtagelse. Denne får en vis syrlighed fra hvidvinseddiken, mens karry giver krydret smag og en smuk, gul farve. En minimal indsats, du ikke vil fortryde.
Ingredienser
til 4 personer- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 1 spsk hvidvinseddike
- salt
- ca. 1 1⁄2 dl rapsolie eller anden smagsneutral olie
- ca. 3 spsk karry (mild)
- peber
Pisk æggeblommer, hvidvinseddike og salt sammen i en skål. Tilsæt nogle få dråber olie mens der piskes. Det er vigtigt at der ikke tilsættes for meget olie i starten, da æggeblommerne skal kunne nå at optage olien. Fortsæt med at tilsætte dråber af olien under piskning, indtil mayonnaisen har den ønskede konsistens.
Smag til med karry, salt og peber.