Kartoffelgratin med porre
Den her kartoffelgratin er altid et hit. Den er dejlig cremet, og porrerne giver en virkelig god smag.
Ingredienser
til 4 personer- 4 bagekartofler (eller store kartofler)
- 3 æg
- 100 g ricotta eller mascarpone
- 1 dl fløde
- citronsaft
- 1 porre
- 1 løg
- 50 g revet ost
Sådan laver du kartoffel-porre gratinen
- Ovnen tændes på 175 grader, så den er opvarmet, når retten skal bages.
- Kartoflerne skrælles og skæres i skiver. De koges i ca. 5 minutter.
- Mens kartoflerne koges, blandes æg, ricotta, fløde og citronsaft i en skål.
- Porre renses og skæres i tynde ringe. Løg hakkes fint.
- De kogte kartofler lægges i et ildfast fad. Porre og løg fordeles ovenpå. Æggeblandingen hældes over.
- Fadet sættes i ovnen i 15-20 minutter på 175 grader.
- Fadet tages forsigtigt ud og revet ost drysses over kartoflerne. Fadet stilles tilbage i ovnen i yderligere 5-10 minutter, eller til kartoflerne er møre og osten er smeltet.
Se også:
God kartoffelgratin med flødeost