Kartoffelmos med æg
Luksus kartoffelmos med æg, der gør den ekstra cremet. Fantastisk tilbehør til alt fra gullasch, kødsovs og andre gryderetter til kylling og pølser.
Ingredienser
til 4 personer- 1 kg kartofler
- 50 g smør
- 1 dl mælk (evt. lidt mere)
- 2 æggeblommer
- salt
- peber
Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en gryde og hæld vand i så det dækker. Kog kartoflerne indtil de er helt møre (typisk 15-20 minutter afhængig af stykkernes størrelse).
Hæld det meste af vandet fra de kogte kartofler, men lad lidt blive tilbage (ca. 1 dl ved en portion til 4 personer, men det behøver ikke være så nøjagtigt).
Mos kartoflerne med en kartoffelmoser eller en gaffel eller lignende.
Tilsæt smør og mælk, og rør godt rundt (tilsæt evt. lidt ekstra mælk hvis mosen er for tyk). Varm kartoffelmosen igennem, tag den af varmen (så den ikke koger) og rør æggeblommerne i. Smag til med salt og peber og servér.
- Publiceret d.
- 28.12.16.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Grøntsager ›
- Kartofler ›
- Kartoffelmos