Kartoffelsalat med nye kartofler og grønne bønner
Super nem og lækker kartoffelsalat med nye kartofler, grønne bønner og den dejligste dressing med frisk persille. Intet mindre end perfekt tilbehør til frikadeller, kylling eller sommerens skønne grillmad.
Ingredienser
til 4 personer- 1 kg nye kartofler
- 150 g grønne bønner
- 1 rødløg (lille)
- 300 g creme fraiche
- 1⁄2 tsk sukker
- 1 spsk sennep
- 1 bdt persille
- salt
- peber
Gør nye kartofler og grønne bønner klar
Skrub de nye kartofler grundigt, og skær dem i mundrette stykker. Kog dem i let saltet vand i ca. 15 minutter, til de er møre. Hæld vandet fra kartoflerne, og lad dem køle helt af.
Nip enderne af de grønne bønner, og damp eller kog dem i 5 minutter, til de er møre, men stadig har bid. Hæld vandet fra, og lad også bønnerne køle helt af.
Pil rødløget, og snit det i helt tynde skiver.
Lav dressingen og bland kartoffelsalaten sammen
Rør creme fraiche sammen med sukker og sennep. Hak persillen fint, og rør den i dressingen. Smag dressingen til med salt og peber.
Bland kartofler, grønne bønner og rødløg godt sammen med dressingen - så er kartoffelsalaten klar til servering.
Se også:
God kartoffelsalat med blomkål og broccoli
Næringsindhold
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 363 kcal | 1453 kcal |
Kulhydrat | 47 g | 187 g |
Protein | 8 g | 32 g |
Fedt | 15 g | 58 g |