Kartoffelsalat med krydderurter
Hjemmelavet kartoffelsalat med masser af friske krydderurter i form af persille, purløg og dild vendt med olie og citron.
Ingredienser
til 6 personer- 2 kg kartofler
- 2 bdt purløg
- 2 bdt dild
- 2 bdt persille
- 2 spsk citronsaft
- 2 dl olivenolie
- salt
- peber
Sådan laver du kartoffelsalaten
- Skrub kartoflerne godt eller skræl dem, hvis det er nødvendigt.
- Kog kartoflerne i let saltet vand i ca. 10-20 minutter afhængig af størrelse. De skal være møre, men stadig faste.
- Skyl krydderurterne og lad dem dryppe godt af. Hak dem fint og kom dem i en stor skål sammen med olivenolie, salt og peber. Rør det godt sammen.
- Lad de kogte kartofler køle af. Skær dem i skiver og kom dem i skålen med krydderurterne. Vend forsigtigt kartoffelsalaten sammen. Smag evt. til med mere salt og peber.
- Så er den klar til servering, men den kan også sagtens laves nogle timer i forvejen og opbevares på køl indtil servering.
Se også:
Denne suveræne kartoffelsalat med blomkål og broccoli.
Næringsindhold for kartoffelsalat med friske krydderurter
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 536 kcal | 3218 kcal |
Kulhydrat | 54 g | 324 g |
Protein | 7 g | 43 g |
Fedt | 31 g | 187 g |