Keto salat med kylling, bacon og avocado
Den ultimative keto salat med både kylling, bacon, avocado og feta. Perfekt når aftensmaden eller frokosten skal være både hurtig, low carb og lækker.
Ingredienser
til 2 personer- 150 g bacon i skiver
- 300 g kyllingeinderfilet
- salt
- peber
- evt. 2 spsk olie
- 125 g babyspinat
- 100 g cherrytomater
- 2 forårsløg
- 1 avocado
- 100 g fetatern
Sådan laver du keto salaten
Steg baconskiverne sprøde ved middel varme. Læg dem på fedtsugende papir, og lad dem dryppe af, imens resten af salaten forberedes.
Krydr kyllingeinderfileterne med salt og peber, og steg dem ved middel varme i resten af baconfedtet og evt. lidt ekstra olie, hvis der mangler fedtstof.
Skyl babyspinaten, og lad den dryppe godt af.
Skyl cherrytomater, og skær dem i kvarte. Skyl forårsløg, og snit dem fint.
Flæk avocadoen, og fjern stenen. Skrab frugtkødet ud, og skær det i tynde skiver.
Skær eller riv evt. den stegte kylling i mindre stykker. Skær også den sprøde bacon i små stykker.
Anret salaten med babyspinat i bunden og kylling, bacon, avocado, cherrytomater og forårsløg ovenpå. Drys til sidst med feta - så er keto salaten klar til servering.
God dressing til salaten
Du kan med fordel servere denne keto dressing til salaten. Den kan laves i tre forskellige varianter (krydderurter, karry og thousand island), og alle tre passer virkelig godt sammen med salaten.
Fakta om opskriften
Måltid: Hovedret eller frokost
Oprindelse: Det danske køkken
Tidsforbrug:
Næringsindhold for keto salaten
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 766 kcal | 1532 kcal |
Kulhydrat | 9 g | 19 g |
Protein | 55 g | 109 g |
Fedt | 56 g | 112 g |
Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på keto salat - ikke dressing eller andet tilbehør.