Klatkager af havregrød
Dejlig nemme klatkager lavet på havregrød, æg, sukker og vanilje. De små klatkager smager dejligt med lidt syltetøj eller sirup som et sødt indslag til morgenmad eller brunch, og de kan også serveres som dessert med flødeskum og friske bær.
Ingredienser
til 6 stk- 200 g havregrød (200 g svarer nogenlunde til 1 portion af denne havregrød)
- 1⁄2 tsk vaniljesukker
- 1 tsk sukker
- 1 æg
- smør
Rør havregrøden sammen med vaniljesukker og sukker. Tilsæt ægget, og rør, til blandingen er ensartet.
Varm en stegepande op, og kom smørret på. Steg klatkagerne gyldne i smørret. De skal have ca. 4-5 minutter på hver side ved middelvarme. Vær lidt forsigtig, når du vender dem.
Server klatkagerne med syltetøj, sirup, friske bær, eller hvad du nu har lyst til.
Tip:
Hvis du ikke har en rest havregrød i forvejen, kan det nemt laves i mikroovnen.