Knækbrød med solsikkekerner, græskarkerner og hørfrø
Det er let at lave disse skønne knækbrød med masser af gode solsikkekerner, græskarkerner og hørfrø.
Ingredienser
- 1 dl havregryn
- 1 dl solsikkekerner
- 1 dl sesamfrø
- 1 dl hørfrø
- 1 dl græskarkerner
- 3 dl hvedemel
- 2 dl vand (koldt vand)
- knap 1 dl olie
- 1 tsk bagepulver
- 2 tsk salt
Det hele røres sammen.
Portionen deles i 2, og hver portion rulles ud med en kagerulle mellem 2 stykker bagepapir.
Hver plade bages hver for sig ved over- og undervarme i ovnen, ved 175 grader i 25-30 minutter. (eller begge plader på én gang ved varmluft. Det er den samme temperatur og den samme tid).
Knækbrødene skal være lysebrune.
Efter bagningen skæres de i ønskede stykker og lægges på en rist til afkøling.