Kylling i basilikum
Nem opskrift på kylling i en lækker marinade med basilikum og sennep.
Ingredienser
til 3 personer- 4 spsk sennep
- 1 spsk hvidvinseddike
- 1 bdt basilikum
- salt
- 400 g kyllingeinderfilet
- evt. lidt olie til at smøre fadet
Blend sennep, hvidvinseddike og basilikum sammen til en tyk marinade (brug f.eks. en stavblender, minihakker eller foodprocessor). Smag marinaden til med salt.
Vend kyllingen i basilikummarinaden og kom det i et ovnfast fad (evt. smurt med lidt olie, så det ike brænder fast).
Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 12-15 minutter eller til kylligen er gennemstegt, men stadig saftig.