Kylling cashew
Super nem opskrift på kylling cashew – den lækre thailandske wokret med kylling, cashewnødder og friske grøntsager i en skøn sauce, der smager dejligt af ingefær, hvidløg og soya.
Ingredienser
til 2 personer- 300 g kylling
- 1⁄2 tsk riseddike
- 2 tsk sojasauce
- 1 tsk sesamolie
- 2 tsk majsstivelse
- 3 fed hvidløg
- 30 g ingefær
- 1 rød peberfrugt
- 2 løg
- 100 g sukkerærter
- 100 g cashewnødder
- smagsneutral olie (til stegning)
Sauce
- 1 dl vand (kogende)
- 1 spsk hønsebouillon
- 1 tsk sukker
- 1 tsk sojasauce
- 1 tsk sesamolie
Skær kyllingen i mundrette stykker, og kom dem i en skål med riseddike, sojasauce, sesamolie og majsstivelse. Lad det marinere i minimum 30 minutter. Klargør resten af ingredienserne i mellemtiden.
Pres hvidløg, og riv ingefær. Skær peberfrugt i mundrette stykker, og snit løgene. Skær evt. enderne af de friske sukkerærter.
Bland alle ingredienserne til saucen.
Kom lidt olie i en wok eller pande. Kom cashewnødderne i, og steg dem et par minutter, til de er gyldne. Tag dem derefter af varmen.
Steg det marinerede kyllingekød i lidt olie, og sæt det til side. Steg peberfrugt, løg og sukkerærter i lidt olie, og sæt så også det til side.
Steg hvidløg og ingefær i lidt olie, og kom så alle de andre stegte ingredienser i. Tilsæt saucen, og lad den stege med et minuts tid.
Server retten med ris til.