Kylling med tomat, basilikum og mozzarella
Denne opskrift giver nogle dejligt saftige kyllingefileter, med lune skiver af tomat, en frisk smag af basilikum og den lækreste smeltede mozzarella på toppen.
Ingredienser
til 4 personer- peber
- 2 tomater
- frisk basilikum
- 200 g mozzarella ost
- 2 spsk olivenolie
- 4 kyllingebryster
- salt
Dryp halvdelen af olivenolien henover bunden af et ildfast. Læg kyllingebrysterne ned i fadet, og krydr med salt og peber.
Skær tomaterne i skiver, og fordel 2-3 skiver ovenpå hvert kyllingebryst. Læg basilikumblade ovenpå.
Skær mozzarellaen i skiver, og læg dem ovenpå. Dryp den anden halvdel af olien over.
Bag retten i ovnen i 30-40 minutter ved 190 grader.