Kyllingefarsbrød
Denne opskrift på kyllingefarsbrød er så utroligt nem, at man bliver overrasket over, hvor lækkert det bliver. Det er både velsmagende og sundt, og så har du endda tid til at lave noget dejligt tilbehør, mens farsbrødet passer sig selv i ovnen.
Ingredienser
til 6 personer- 1 rød peberfrugt
- 4 forårsløg
- 800 g hakket kyllingekød
- 2 æg
- 2 dl havregryn
- salt
- peber
Sådan laver du kyllingefarsbrødet
Skær peberfrugten i meget fine tern. Snit forårsløg fint. Vend alle ingredienserne sammen, og rør det til en jævn fars. Krydr med salt og peber.
Form et farsbrød, og kom det i et ovnfast fad. Bag farsbrødet i ovnen ved 200 grader i ca. 50-55 minutter.
Se også:
Dette græske kyllingefarsbrød, der er super populært.
Næringsindhold for opskriften
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 250 kcal | 1499 kcal |
Kulhydrat | 8 g | 47 g |
Protein | 32 g | 193 g |
Fedt | 10 g | 57 g |
Madplan med kyllingefarsbrød og andre sunde retter
Vi har lavet en rigtig god madplan, hvor der er sørget for, at flere af de ingredienser, der bruges til kyllingefarsbrødet også bruges i ugens andre sunde retter. Det mindsker madspild, og du kan endda hente en PDF med en samlet indkøbsliste til det ønskede antal personer.