Kyllingefrikadeller med persille
Disse lækre kyllingefrikadeller indeholder både persille, hvidløg, løg og persillerod. Det giver alt sammen en fantastisk smag, og frikadellerne bliver dejligt saftige.
Ingredienser
til 24 stk- 400 g hakket kyllingekød
- 3⁄4 tsk salt
- 2 æg
- 50 g hvedemel
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 100 g persillerod
- 1 bdt persille
- peber
- 1 dl mælk
- smør (til stegning)
Sådan laver du kyllingefrikadellerne
Rør kød og salt sammen, og tilsæt æg og mel. Hak løg og hvidløg fint, og rør det i farsen.
Riv persilleroden, eller blend den i en minihakker, og tilsæt den. Hak persillen fint, og tilsæt også denne sammen med peber efter smag.
Rør til sidst mælken i, så farsen bliver lidt mere flydende. Dæk den til, og sæt den på køl i min. 30 minutter.
Form farsen til frikadeller, og steg dem på en pande i smeltet smør ved middelvarme. De skal have ca. 4-5 minutter på hver side.
Se også:
Disse suveræne kyllingefrikadeller med feta og grøntsager.
Hvad er godt at servere til?
Det er rigtig godt med f.eks. ovnbagte kartofler eller grøntsager, en dejlig salat eller en god dressing til kyllingefrikadellerne. Jeg foretrækker at servere dem med følgende tilbehør:
Nem bønnesalat med mandler, rødløg og fetaLækre grøntsager i ovnDressing, der passer rigtig godt til kyllingefrikadellerne
Næringsindhold for kyllingefrikadellerne
pr. frikadelle | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 65 kcal | 1565 kcal |
Kulhydrat | 3 g | 62 g |
Protein | 5 g | 113 g |
Fedt | 4 g | 95 g |
Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på kyllingefrikadeller med persille - ikke tilbehøret.