Lækker sommerdrink med rosé og hindbær
Den ultimative sommerdrink med dejlig rosévin, frosne hindbær og et friskt pift af lime. Perfekt til en varm sommerdag, eller når den står på selvforkælelse.
Ingredienser
til 2 stk- 200 g frosne hindbær
- 4 dl rosévin
- 3 spsk flormelis
- 1 limefrugt
Kom de frosne hindbær op i en skål eller et blenderglas sammen med rosévin og flormelis.
Rul limefrugten på bordet, imens du trykker let på den med håndfladen - det gør det nemmere at presse saften ud af den. Pres så meget saft ud af limen som muligt, og tilsæt det.
Blend grundigt, til der ikke er flere store stykker hindbær tilbage. Hæld op i glas, og servér evt. med lidt friske hindbær og lidt mynte.
Tip:
Du kan si drinken inden servering, hvis du ikke er så meget til kernerne.
Se også:
Denne fantastiske filur-bowle - den er altid mega populær.