Lakridsis med kondenseret mælk
Vanvittigt nem opskrift på hjemmelavet lakridsis lavet med kondenseret mælk, og der skal kun bruges 4 ingredienser.
Ingredienser
til 1 liter- 1 ds kondenseret mælk à 400 g
- 4 dl fløde
- 1 dl sødmælk
- 2 spsk lakridspulver (og evt. lidt ekstra til pynt - jeg brugte lakridspulver fra Johan Bülow)
Så nemt er det at lave lakridsisen
Bland alle ingredienserne sammen i en skål, og pisk, til massen har konsistens som letpisket flødeskum.
Kom massen i en fryseegnet beholder, og drys evt. med lidt ekstra lakridspulver som pynt. Kom låg på, og sæt den i fryseren i ca. 5 timer, eller til lakridsisen er helt frossen.
Tip:
Jeg kan også varmt anbefale den her mega gode chokoladeis, der også laves med kondenseret mælk, så den super nem.
Næringsindhold for lakridsis med kondenseret mælk
pr. 100 gram | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 306 kcal | 2882 kcal |
Kulhydrat | 26 g | 246 g |
Protein | 5 g | 44 g |
Fedt | 21 g | 197 g |