Laks i ovn med karry
Rigtig god opskrift på laks i ovn med gulerødder, spidskål og en fantastisk cremet sovs med kokosmælk og karry.
Ingredienser
til 3 personer- 600 g gulerødder
- 400 g spidskål eller hvidkål
- 1 bdt forårsløg
- 1 fed hvidløg
- 3 cm ingefær
- 1 1⁄2 ds kokosmælk
- 2 spsk mild karry
- evt. 1 spsk gurkemeje
- havsalt eller almindelig salt
- peber eller cayennepeber
- ca. 450 g laks
Start med at gøre grøntsagerne klar
Tænd ovnen på 200 grader.
Skræl gulerødderne og skær dem i tern. Kom dem i et ildfast fad. Skyl spidskålen, snit den fint og kom den i fadet.
Skyl forårsløgene og skær den hvide del i skiver (gem den grønne del til senere).
Pil hvidløget og skær det i tynde skiver. Skræl ingefæren og hak den fint.
Kom forårsløg, hvidløg og ingefær i fadet og bland grøntsagerne sammen.
Lav karrysovsen
Bland kokosmælk, karry og eventuelt gurkemeje sammen i en skål eller et stort decilitermål. Krydr med salt og peber (eller cayennepeber).
Hæld karrysovsen over grøntsagerne i fadet.
Sæt fadet i ovnen i ca. 20-25 minutter.
Tilføj laks og bag retten færdig i ovnen
Fjern skindet fra laksen og krydr den med salt og peber (eller cayennepeber). Tag fadet ud af ovnen og læg laksen ovenpå grøntsagerne.
Sæt fadet tilbage i ovnen i yderligere ca. 12 minutter eller til laksen er gennemstegt.
Server f.eks. med blomkålsris, almindelige ris eller perlebyg.
Næringsindhold for laks med karry, kokosmælk og grøntsager
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 697 kcal | 2091 kcal |
Kulhydrat | 24 g | 72 g |
Protein | 36 g | 108 g |
Fedt | 48 g | 145 g |
Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på laks i ovn med karry, kokosmælk og grøntsager - ikke tilbehør såsom ris.