Lakseroulade med pikantost
Er du på jagt efter en herlig forret med røget laks, må du simpelthen prøve denne lakseroulade med pikantost.
Den smagfulde og sunde fisk kombineret med den cremede og krydrede pikantost i en sund fuldkornstortilla, er en velsmagende oplevelse samt en hurtig løsning, hvis det skal være ekstra lækkert på blot 5-10 minutter.
Ingredienser
til 2 personer- 1 fuldkornstortilla
- 150 g røget laks i skiver
- pikantost
Tilbehør
- 2 håndfulde blandet salat
- dressing
Læg en fuldkornstortilla på et spækbræt og smør hele bunden i et fint lag med pikantosten. Tag herefter laksen ud af pakken og fordel det ud på den smurte tortilla.
Rul tortillaen forsigtigt men stramt sammen. Skær herefter enderne af og skær fine skrå skiver ud.
Læg skiverne på en bund af blandet salat og spis en lækker paprikadressing til som vises på billedet.