Løgkompot med honning og balsamico
Super nem opskrift på løgkompot med honning og balsamico. Genialt tilbehør til alt fra bøf, flæskesteg og hamburgerryg til fiskefrikadeller, ost eller burger.
Ingredienser
til 1 portion- 8 løg
- 2 spsk olie
- 1 dl balsamico
- 2 spsk honning
- salt
- peber
Sådan laver du løgkompotten
- Pil løgene og skær dem i strimler/halve skiver. Steg dem i olien i en gryde ved middel varme, til de er klare (de skal ikke brune).
- Tilsæt balsamico og honning. Lad løgkompotten simre ved middel varme, så den koger ind og løgene bliver helt "udkogte" og karamelliserede. I takt med at væsken svinder ind, kan der skrues ned på lav varme, og evt. lægges låg på gryden.
- Lad det simre i ½-1 time. Rør i det en gang i mellem, så det ikke brænder på.
- Smag til med salt og peber, og evt. lidt mere honning eller balsamico, for at justere sødmen/syrligheden.
Se også:
Æblekompot med løg
- Publiceret d.
- 28.03.18.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Kødretter ›
- Bøf opskrifter ›
- Tilbehør til bøf