Low carb lasagne med spidskål, hytteost og oksekød
Dejlig lasagne med oksekød samt spidskål som lasagneplader og en hytteost-“bechamel”, så lasagnen er en del sundere end den traditionelle af slagsen og tilmed low carb, hvis du gerne vil spare på kulhydraterne. Top evt. med revet mozzarella, hvis der lige mangler en snert af noget syndigt.
Ingredienser
til 4 personerLasagnefyld
- 2 løg
- 4 gulerødder
- 2 peberfrugter
- 3 fed hvidløg
- 2 spsk olie
- 500 g hakket oksekød
- 2 tsk oregano
- 1 1⁄2 tsk spidskommen
- 1 1⁄2 spsk paprika
- 2 spsk tomatpuré
- 1 ds hakkede tomater
- salt
- peber
- Evt. 1⁄2 broccoli
Hytteost-“bechamel”:
- 400 g hytteost
- 2 æg
- 100 g revet mozzarella
Derudover
- 1 spidskål
- Evt. ekstra 50 g revet mozzarella (til gratinering)
Sådan laver du spidskålslasagne
- Forvarm ovnen til 200 grader.
- Pil løg, og hak dem fint. Skræl gulerødder, og skær dem i fine tern. Skyl peberfrugter, skær hvide hinder og kerner fra, og skær dem i tern. Pil hvidløg, og hak det fint. Svits grøntsagerne i olien ved middel varme.
- Skub grøntsagerne til side på panden, og brun det hakkede oksekød. Tilsæt oregano, spidskommen, paprika og tomatpuré, og svits det et par minutter. Tilsæt de hakkede tomater, og krydr med salt og peber. Lad kødsovsen simre 5-10 minutter.
- Skyl broccoli, og skær den i fine buketter, hvis du vælger at bruge den. Kom buketterne i kødsovsen, tag panden af varmen, og smag kødsovsen til.
- Rør hytteost, æg og revet mozzarella sammen, og krydr blandingen med salt og peber.
- Skyl spidskålen, og skær den nederste stok fra. Del kålen i blade, og fjern evt. den hårde stok-del i midten af hvert blad, så kålen kan ligge mere fladt.
- Smør et ildfast fad med lidt olie, og kom lidt af kødsovsen og hytteost-“bechamelen” i bunden. Dæk med spidskålsblade, og fortsæt opbygningen på samme måde. Slut af med et lag kødsovs og evt ekstra revet mozzarella.
- Bag lasagnen i ca. 25 minutter.
Næringsindhold for lasagnen
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 660 kcal | 2640 kcal |
Kulhydrat | 30 g | 120 g |
Protein | 61 g | 245 g |
Fedt | 33 g | 131 g |
- Publiceret d.
- 30.01.19.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Mad fra hele verden ›
- Europæisk ›
- Italiensk mad ›
- Lasagne