Millionbøf med bacon og fløde
Dejlig nem opskrift på millionbøf, her tilsat bacon og fløde, der gør sovsen ekstra cremet. Retten kan laves i løbet af bare en halv time, og den serveres med ris til.
Ingredienser
til 3 personer- 3 dl basmatiris
- lidt olie (til stegning)
- 150 g bacontern
- 450 g hakket oksekød
- 3 løg
- 1⁄4 l fløde (gerne madlavningsfløde)
- 1⁄2 revet muskatnød
- 1⁄2 terning oksebouillon
- ca. 1 tsk kulør
- salt
- peber
Sådan laver du luksus millionbøf med fløde og bacon
Kog risene efter anvisningen på pakken.
Kom lidt olie på en stegepande, og svits baconen i olien. Tilsæt det hakkede oksekød, og lad det svitse med.
Hak løg og kom det op i panden til kødet. Lad det hele stege sammen, til kødet er gennemstegt.
Tilsæt fløde, revet muskatnød, oksebouillon og evt. kulør, og lad retten koge op. Smag til med salt og peber.
Anret ris og millionbøf i portioner, og server.
Se også:
Svinemørbrad i ovn med fløde og kartoflerGryderet med hakket oksekød