Mørbrad a la creme
Mørbrad a la creme er en dejlig klassiker, hvor bøfferne ligger i en lækker flødesovs, der har smag af forskellige svampe. Retten kan serveres til både hverdag og fest, da den er nem at lave og smager fantastisk.
Ingredienser
til 4 personer- 1 løg
- lidt smør
- 1 svinemørbrad
- 2 spsk mel
- 1 tsk paprika
- 1 tsk salt
- 250 g svampe (eller champignon)
- 1 dl vand (gerne kartoffelvand)
- 2 dl fløde
- salt
- peber
- kulør
Sådan laver du den bedste svinemørbrad a la creme
Skær løget i ringe, og steg dem gyldne på en pande i lidt smør. Rens mørbraden for fedt og sener, imens løgene tager farve. Skær den rensede svinemørbrad ud i bøffer, og tryk dem lidt flade med håndfladen.
Kom mel, paprika og salt i en frysepose, og ryst det sammen. Kom mørbradstykkerne ned i posen, og ryst posen godt, så melblandingen bliver fordelt på kødet.
Rens svampene, og skær dem ud i store stykker.
Tag løgene af panden, og kom lidt mere smør på. Brun mørbradbøfferne på begge sider, og læg dem så på en tallerken. Kom svampene på panden, og brun dem.
Hæld vand på panden til svampene, og lad det koge lidt ind. Hæld så fløde på, og lad det koge op. Smag til med salt og peber. Farv sovsen med lidt kulør.
Læg nu bøfferne tilbage i sovsen, og fordel løgene på bøfferne. Lad det simre i ca. 10 minutter inden servering.
Se også:
Denne fantastiske italienske mørbradgryde, der smager helt forrygende.
Godt tilbehør til mørbrad a la creme
Jeg serverer som oftest dette lækre tilbehør til:
Sprøde hasselback kartoflerFantastisk bagt kartoffelmosLækre bagte rodfrugter
Salat der passer til mørbradbøf
Hvis der også skal salat til, kan jeg anbefale at servere en af disse til retten:
Spidskålssalat med mormordressingKnaldgod broccolisalatBlomkålssalat med mega lækker dressing
Næringsindhold for opskriften
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 426 kcal | 1704 kcal |
Kulhydrat | 8 g | 33 g |
Protein | 31 g | 126 g |
Fedt | 30 g | 119 g |
*Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften - ikke tilbehøret.