Mørk chokolademousse
Det tager ikke lang tid at forberede denne skønne og luftige chokolademousse med mørk chokolade. Dine smagsløg vil elske den intense smag af chokolade med et strejf af vanilje samt den bløde og luftige konsistens.
Ingredienser
til 4 personer- 150 g mørk chokolade
- 1 vaniljestang
- 75 g sukker
- 4 æggeblommer
- 4 æggehvider
- 1 dl fløde
- 4 serveringsglas
- evt. nødder (hakkede)
Smelt chokoladen over vandbad, og lad det køle lidt af, imens de andre ting gøres klar.
Flæk vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud. Brug lidt af sukkeret til at skille kornene ad. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn til en lys og luftig masse.
Hæld lidt af det smeltede chokolade (ikke for varmt) over i æggemassen, og rør det forsigtigt sammen. Hæld bagefter resten af chokoladen i æggemassen, og bland det hele sammen.
Pisk æggehviderne stive, og vend dem sammen med chokolade- og æggeblommemassen.
Pisk fløden til let flødeskum, og rør det i chokolademassen. Rør nu forsigtigt hele chokolademoussen til en ensartet mousse.
Hæld moussen over i 4 glas, og stil det på køl i minimum 2 timer eller gerne natten over.
Servér f.eks. chokolademoussen med lidt ristede nødder på toppen.
Tip: Den kan holde sig i op til 4 dage på køl.