Müsliboller
Dejlige müsliboller med knasende bidder af pecannød, søde abrikosstykker, syrlige tranebær og en legende luftig krumme. Pyntet med græskarkerner smager de ikke bare uovertruffent, men ser også indbydende ud.
Ingredienser
til 10 stk- 25 g gær
- 2 1⁄2 dl vand
- 1 spsk salt
- 3 spsk olie
- 1 1⁄2 dl fraiche 9%
- 1 dl pekannødder
- 1 dl tørrede abrikoser
- 2 dl müsli
- 1 dl tørrede tranebær
- 450 g hvedemel
- vand til pensling
- græskarkerner til pynt
Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, olie og fraiche.
Hak nødderne og abrikoserne. Kom nødder, müsli, abrikoser og tranebær i.
Tilsæt lidt mel af gangen. Ælt dejen. Dejen vil være lidt fugtig, men det gør bollerne luftige.
Lad dejen hæve i 1-2 timer.
Form dejen til boller og pensl med vand. Drys med græskarkerner.
Bag müslibollerne ved 200 grader i 12-14 minutter.
Bollerne kan fryses og tages op til madpakkerne.