Juice med nektariner, gulerødder og mynte
Tre ingredienser: nektariner, gulerødder og mynte, og du har en lækker juice. Den søde smag fra gulerødderne og nektarinerne opvejes af den skarpe mynte, som tilfører juicen noget friskt.
Ingredienser
til 3 personer- 6 nektariner
- 9 gulerødder
- 6 stilke mynte (med blade naturligvis)
Skyl alle ingredienserne godt.
Halvér nektarinerne, og fjern stenene. Skær frugtkødet i mindre stykker. Skær ligeledes gulerødderne i mindre stykker, og hak mynten groft.
Kom skiftevis lidt nektarin, gulerod og mynte i juicepresseren, indtil det hele er presset til juice.
Servér evt. med isterninger.