Nem konfekt med marcipan og nougat
Disse lækre stykker konfekt med marcipan og nougat er en sand klassiker, der både smager dejligt og er fin i sin enkelthed. De er nemme og hurtige at lave, så de er ideelle, hvis du får uventede gæster.
Ingredienser
til 32 stk- 75 g nougat
- 150 g marcipan
Skær nougat og marcipan i firkantede skiver, der er lige store (mine var 2,5 x 3 cm og et par millimeter i tykkelsen). Der skal være dobbelt så mange skiver marcipan som nougat.
Læg en skive nougat mellem to skiver marcipan, og skær konfektstykket over diagonalt. Gør dette, til du har brugt al marcipanen og nougaten.
Opbevar konfekten på køl i en lufttæt beholder.