Nem kylling i karry i fad
Er der behov for nem og lækker aftensmad, er denne opskrift på kylling i karry i fad lige sagen. Både kylling, grøntsager og karrysovs tilberedes nemlig i et fad i ovnen, så man næsten ikke selv skal løfte en finger. Servér f.eks. med ris, nudler eller blomkålsris - retten er nemlig uden mel, så den er low carb.
Ingredienser
til 4 personer- 2 løg
- 2 peberfrugter
- 1⁄2 spidskål (stort)
- 1 hønsebouillonterning
- 4 dl vand (kogende)
- 4 dl fløde
- 150 g flødeost
- 2 spsk karry
- 1 tsk salt
- 1 spsk citronsaft
- peber
- 350 g kyllingeinderfilet
Tilbehør
- ris (eller blomkålsris)
Sådan laver du kylling i karry i ovnen
- Forvarm ovnen til 200 grader.
- Pil løg, og hak dem fint. Skyl peberfrugt, og skær dem i små tern. Skyl spidskål, og snit det fint. Kom alle grøntsagerne op i et fad.
- Rør hønsebouillonterningen ud i det kogende vand. Pisk fløde og flødeost i. Tilsæt karry, salt og citronsaft, og krydr med peber. Hæld karrysovsen over grøntsagerne i fadet.
- Krydr kyllingeinderfileterne med salt og peber, og læg dem ovenpå grøntsagerne i fadet. Sæt fadet i ovnen, og steg det i 15-20 minutter, til kyllingen er gennemstegt.
- Servér den lækre gang kylling i karry med ris eller blomkålsris, hvis retten skal være low carb.
Se også:
Denne vildt nemme opskrift på kylling i karry, der også laves i fad.
Næringsindhold for opskriften
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 637 kcal | 2548 kcal |
Kulhydrat | 17 g | 69 g |
Protein | 27 g | 107 g |
Fedt | 51 g | 202 g |
Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på kylling i karry - ikke ris eller andet tilbehør.