Nem tomatsovs til pasta [med grøntsager børnene ikke opdager]
Super nem, lækker og cremet tomatsovs til pasta. Og den er endda sund, men børnene opdager ikke grøntsagerne for sovsen blendes til en dejlig cremet konsistens.
Ingredienser
til 3 personer- 1 løg (stort)
- 2 fed hvidløg
- 1 peberfrugt
- 1 squash
- 3 spsk olie
- 2 ds hakkede tomater
- 1 spsk tørret oregano
- salt
- peber
Forslag til tilbehør
- pasta
- revet parmesanost eller anden ost
- evt. oliven
Sådan laver du den nemme tomatsovs
Pil løg og hvidløg og hak dem groft.
Skyl peberfrugten og skær den i grove stykker.
Skyl squashen og flæk dem på langs. Skær kernerne i midten fra. Skær squashen i grove skiver.
Varm olien i en gryde og steg grøntsagerne deri ved middel-høj varme (de skal stege - ikke koge). Rør jævnligt, så det ikke brænder på. Lad grøntsagerne stege indtil squashen begynder at få lidt lysebrun farve.
Tilsæt de hakkede tomater og oregano. Lad tomatsovsen simre i 5-10 minutter ved middel varme. Imens kan du sætte pastaen til at koge.
Blend tomatsovsen med en stavblender eller alm. blender og smag til med salt og peber.
Servér med den kogte pasta og evt. revet parmesan, oliven og måske endda disse italienske frikadeller, der passer rigtig godt til. Tomatsovsen kan dog også sagtens serveres uden kød.
Gode forslag til andet tilbehør
Hvis du ikke kan undvære kød, men heller ikke lige har tid til at lave italienske frikadeller, så passer stegt kylling eller pølser også rigtig godt til pasta og tomatsovs - og det er nemt.
Næringsindhold for tomatsovsen
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 66 kcal | 243 kcal | 728 kcal |
Kulhydrat | 5 g | 19 g | 58 g |
Protein | 2 g | 6 g | 19 g |
Fedt | 4 g | 14 g | 43 g |
*Næringsberegningen omfatter kun tomatsovsen - altså ikke pasta og andet tilbehør.