Wok med hakket oksekød og kokosmælk
Fantastisk ret med nudler, oksekød og grøntsager samt kokosmælk, som gør retten dejligt cremet. Nudelretten er ekstra nem, for det hele tilberedes i den samme wok eller pande, så nudlerne også får masser af smag fra den skønne karrysovs. Toppet med friske forårsløg og krydderurter er det helt genialt.
Ingredienser
til 4 personer- 1 spsk olie
- 500 g hakket oksekød
- 3 fed hvidløg
- 1 bdt forårsløg (den hvide del)
- 3 gulerødder
- 2 peberfrugter
- 2 1⁄2 spsk rød karrypasta
- 1 ds kokosmælk
- 9 dl oksebouillon
- 1⁄2 tsk sukker
- 1 1⁄2 spsk sojasauce
- saft af 1 limefrugt
- salt
- peber
- 250 g ægnudler
Serveringsforslag
- forårsløg (den grønne del)
- limefrugt
- evt. frisk koriander
Sådan laver du wokretten
- Start med at forberede grøntsagerne. Pil hvidløg, og hak dem fint.
- Skyl forårsløgene, og skær dem over, så du har den hvide og den grønne del for sig. Snit begge dele relativt fint, og gem den grønne del til servering.
- Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde strimler. Skyl peberfrugterne, og skær ligeledes dem i tynde strimler. Sæt grøntsagerne til side til senere.
- Varm olien op i en wok (eller en stor pande eller gryde) ved middelhøj varme. Svits oksekødet, til det er brunet godt af. Tilsæt rød karrypasta og alle grøntsagerne, og lad det stege med i 5 minutter.
- Kom kokosmælk, oksebouillon, sukker, soja og limesaft i wokken (eller gryden), og kog blandingen op. Smag til med salt og peber.
- Kom nudlerne ned i sovsen, og kog dem heri i 5-8 minutter, til de er helt møre. Rør rundt i det et par gange undervejs, så nudlerne hele tiden er dækket af sovs.
- Servér nudelretten med de fintsnittede forårsløg (den grønne del), limefrugt og frisk koriander.
Se også:
Denne mega nemme one pot kylling i karry med ris - den er et kæmpe hit her i huset.
Er der grøntsager i overskud?
Er der rester af f.eks. gulerødder, peberfrugt og forårsløg, kan du få dem brugt i en af disse mega lækre retter:
Krydrede hakkebøffer i fad med grøntsagerNemt kyllingefarsbrød i ovnTorsk i fad med karrysauce
Næringsindhold for opskriften
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 696 kcal | 2784 kcal |
Kulhydrat | 61 g | 244 g |
Protein | 38 g | 153 g |
Fedt | 32 g | 129 g |