Nutella cookies - lækker opskrift med Nutella i midten
Sprøde cookies, der er fyldt med flydende Nutella i midten. Du kan vælge enten at bage småkagerne helt sprøde eller bage dem i kortere tid, så de bliver lidt mere seje i konsistensen.
Ingredienser
til 20 stk- 170 g smør (stuetemperatur)
- 120 g sukker
- 120 brun farin
- 1 æg
- 2 tsk vaniljesukker
- 1 tsk bagepulver
- 1⁄2 tsk natron
- 1 knsp salt
- 275 g hvedemel
- 75 g chokoladeknapper
Fyld
- 100 g Nutella
Sådan laver du cookies med Nutella
Skær det bløde smør i tern, og kom det i en skål.
Pisk smørret sammen med sukker og brun farin. Pisk dernæst ægget i.
Bland vaniljesukker, bagepulver, natron, salt og mel, og rør det i dejen. Rør til sidst chokoladeknapperne i.
Dæk skålen med husholdningsfilm, og stil den på køl i 30-45 minutter.
Del dejen i det antal cookies, du ønsker, og tril dem til runde kugler.
Stik en finger i midten af hver kugle for at udhule dem. Kom cirka en teske Nutella i hver kugle, og luk dem igen. Tryk dem lidt flade, og læg dem med lukningen nedad på en bageplade med bagepapir.
Bag dem ved 180 grader i ca. 13 minutter. Lad dem køle af og blive sprøde på en bagerist.
Se også:
Populær Nutella cheesecake