Oksekød i fad med grøntsagsmos
Suveræn opskrift på hakket oksekød i fad med dejlig broccoli- og blomkålsmos på toppen. Retten er low carb og propfyldt med grøntsager samt skønne krydderier, der tilføjer en fænomenal smag til kødsovsen i bunden. En helt igennem fantastisk velsmagende hverdagsret.
Ingredienser
til 4 personer- 4 gulerødder
- 2 peberfrugter
- 2 løg
- 2 spsk smør
- 2 fed hvidløg
- 500 g hakket oksekød
- 2 tsk oregano
- 1 spsk spidskommen
- 1 1⁄2 spsk paprika
- 2 1⁄2 spsk tomatpuré
- 1 ds hakkede tomater
- salt
- peber
Grøntsagsmos
- 1 broccoli
- 1 blomkål
- 75 g smør
- 1 bdt persille
- salt
- peber
Skræl gulerødderne, og skær dem i små tern. Skyl peberfrugter, og fjern kerner og de hvide hinder. Skær også peberfrugt i tern. Pil løg, og hak dem fint. Svits gulerødder, peberfrugt og løg i smørret ved middel varme i fem minutter.
Pil hvidløg, hak det fint, og tilsæt det til panden. Skru lidt op for varmen, og skub grøntsagerne ud til siden på panden. Brun herefter det hakkede oksekød godt af.
Tilsæt oregano, spidskommen, paprika og tomatpuré, og svits det med i et par minutter. Kom dernæst de hakkede tomater i, og krydr grundigt med salt og peber. Lad kødsovsen simre, imens grøntsagsmosen forberedes.
Grøntsagsmos:
Bring en gryde vand i kog.
Skyl broccoli og blomkål, og skær stokken fra begge dele. Skær den yderste grove del af stokkene, og snit dem herefter fint. Kog ternene i fem minutter.
Skær den resterende broccoli og blomkål i små buketter, og kom dem herefter op i gryden til stokkene. Kog yderligere 5-10 minutter, til de er helt møre. Hæld vandet fra, og blend broccoli og blomkål godt sammen med smør og persille. Smag til med salt og peber.
Smør et ildfast fad med lidt smør, og kom kødsovsen heri. Fordel grøntsagsmosen ovenpå, og brug en gaffel til at lave riller og små toppe i mosen.
Sæt fadet i ovnen, og bag det i 25-30 min. ved 225 grader.
Se også:
Denne super lækre opskrift på oksekød i fad med kartoffelmos.
Kan retten fryses?
Ja, retten kan fint fryses ned. Optø den i køleskabet og varm den efterfølgende i ovnen.
Næringsindhold
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 557 kcal | 2227 kcal |
Kulhydrat | 28 g | 111 g |
Protein | 37 g | 146 g |
Fedt | 33 g | 133 g |
Se også:
Hakket oksekød med blomkål i fad
- Publiceret d.
- 30.01.19.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Kødretter ›
- Oksekød ›
- Hakket oksekød ›
- Ovnretter med hakket oksekød