One pot pasta med oksekød
Rigtig god one pot pasta med hakket oksekød og peberfrugter i en cremet tacosovs.
Ingredienser
til 3 personer- 3 løg
- evt. 2 fed hvidløg
- 6 peberfrugter
- 3 spsk olie
- ca. 400 g hakket oksekød
- 6 spsk tacokrydderi
- 200 g pasta
- ca. 8 dl vand eller til det dækker
- 1 dl fløde
- 1 spsk majsstivelse udrørt i lidt vand
- salt
- peber
- evt. frisk koriander eller anden krydderurt til drys
- evt. frisk chili
Hak løgene og skær hvidløgene i tynde skiver. Skyl peberfrugterne og skær dem i strimler.
Kom olien i en stor gryde og brun oksekødet ved høj varme. Skru ned til middel varme og tilsæt de hakkede løg og hvidløg. Lad det stege lidt inden peberfrugter og tacokrydderi tilsættes. Rør godt rundt.
Tilsæt pasta og hæld vand på så det lige akkurat dækker. Lad retten simre ved lav-middel varme i ca. 10 minutter eller til pastaen er kogt.
Rør fløden i retten. Rør maizenaen ud i lidt koldt vand og rør det derefter i retten.
Smag til med salt og peber, og evt. mere tacokrydderi. Servér evt. one pot pastaen med lidt frisk koriander eller chili, skåret i tynde skiver.
- Publiceret d.
- 25.01.18.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Aftensmad ›
- Nemme opskrifter ›
- One pot opskrifter ›
- One pot pasta