Paleo pizzabund
I nedenstående opskrift brugte jeg skinkestrimler som en del af fyldet, men næste gang vil jeg nok vælge hakket oksekød. Det passer bedre sammen med pizzabundens smag.
Ingredienser
til 4 personer- 400 g hvidkål
- 4 gulerødder
- 2 persillerødder (eller pastinakker)
- 4 æg
- salt
- peber
- tomatpuré og ønsket fyld
Snit hvidkålen. Skræl gulerødder og persillerødder, og riv dem på et rivejern. Rør hvidkål, gulerødder og persillerødder sammen med æg, salt og peber. Fordel blandingen på en bageplade med bagepapir, og bag i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.
Smør tomatpuré på den bagte pizzabund og fordel det ønskede fyld på pizzaen.
Bag paleo pizzaen i 10 minutter ved 200 grader.
Server med en frisk salat.