Pandekager med tacofyld
Mexicansk-inspirerede pandekager, der med tacosauce og pikante krydderier virkelig smager af noget - hvor meget, kan du nemt selv justere! Den friske salat udgør et let og sprødt supplement til den lune ret.
Ingredienser
til 4 personerPandekager
- 800 g hakket oksekød
- 1 1⁄2 pk tacokrydderi
- 1⁄2 rød chili
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk majs
- 8 tortillapandekager
- 1 glas tacosauce (så stærk som du ønsker)
- 1 rød peberfrugt
- 2 tomater
- 250 g revet ost
- lidt olie
Salat
- 1 hoved icebergsalat
- 1 rød peberfrugt
- 1⁄2 agurk
- 2 tomater
- 2 rødløg
- 150 g majs
Tilbehør
- 250 g revet ost
- creme fraiche
- guacamole
Steg kødet på en pande og tilsæt tacokrydderiet, når det er gennemstegt. Hak chili og løg fint og kom det på panden. Tilføj pressede hvidløgsfed og majs.
Læg tortillapandekagerne ud på bordet og smør 1 spsk tacosauce på hver. Læg derpå en tyk stribe af kødblandingen ud på hver pandekage. Skær peberfrugt og tomat i tern. Fjern kerner og væske. Fordel derpå ternene ud på pandekagerne. Drys lidt ost over hver pandekage.
Tag et ildfast fad (gerne firkantet og lidt stort) og smør det med lidt olie. Rul hver pandekage sammen og læg dem ved siden af hinanden i fadet. Sørg for, at åbningen vender nedad, så de ikke åbner sig under bagningen.
Drys resten af osten over pandekagerne og bag dem ved 175 grader i ca. 10-15 min., eller til osten er gylden.
Lav salaten, mens de bages. Skyl icebergsalaten og del den i mindre stykker. Skær peberfrugt, agurk og tomat i tern. Del rødløg i to og skær dem i skiver. Bland ingredienserne godt.
Server de fyldte pandekager med salaten samt creme fraiche og guacamole.
- Publiceret d.
- 29.04.14.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Mad fra hele verden ›
- Mexicansk mad ›
- Mexicanske pandekager