Paneret kyllingefilet
Nem og lækker opskrift på paneret kyllingefilet, der bliver brunet af i smør på panden og bagt færdig i ovnen. Paneringen giver en dejlig sprødhed på ydersiden, mens den samtidig holder på smagen og giver et saftigt indre.
Ingredienser
til 4 personer- 175 g fuldkornshvedemel
- 1 tsk salt
- 1⁄2 tsk peber
- 75 g rasp
- 40 g revet parmesanost
- 2 æg
- 4 kyllingebryster
- 30 g smør
Forvarm ovnen til 200 grader.
Kom mel op i en skål, og krydr med salt og peber. Bland rasp og parmesan i en anden skål. Slå æg ud i en tredje skål, og pisk dem lidt sammen. Halvér kyllingefileterne, og vend dem i mel, æg og rasp i den rækkefølge. Brun kyllingefileterne af i smør på panden, indtil de er gyldenbrune. Bag dem færdige i ovnen i ca. 20 minutter, eller indtil fileterne er færdige.
Tip:
Servér evt. de panerede kyllingefileter sammen med grillede tomater, spidskål på panden eller lige den type tilbehør, du har lyst til.