Paprikagryde med svinekød
Hjemmelavet paprikagryde med svinekød, peberfrugt og champignon i en rigtig god paprikasovs, som endda er helt uden fløde og tomat.
Ingredienser
til 4 personer- 400 g champignoner
- 3 spsk olie eller smør til stegning
- 800 g svinekød i tern
- 4 løg
- 2 fed hvidløg
- 4 peberfrugter
- 6 spsk paprika (mild)
- 2 spsk spidskommen
- 6 dl vand (lidt ad gangen)
- 1 terning svinebouillon eller hønsebouillon
- evt. 4 laurbærblade (kan sagtens udelades)
- 3 spsk majsstivelse (udrørt i koldt vand)
- salt
- peber
- evt. 1 bdt persille til drys
Skyl champignonerne og skær dem i skiver. Kom olien i en gryde og tænd for høj varme. Svits champignonerne i olien. Når de holder op med at afgive væske skrues ned på middel-høj varme.
Skub champignongerne lidt til siden i gryden og brun svinekødet i den anden side af gryden.
Pil løgene og hak dem. Pil hvidløgene og skær dem i tynde skiver. Kom løg og hvidløg i gryden og bland godt rundt.
Skyl peberfrugterne, skær dem i tern og kom dem i gryden.
Tilsæt paprika og spidskommen, og lad det stege et minuts tid.
Tilsæt vand, bouillonterning og evt. laurbærblade og lad paprikagryden simre ved lav-middel varme i ca. 20 minutter.
Rør maizenaen ud i lidt koldt vand, og bland det i gryden.
Skyl persillen, lad den dryppe godt af og hak den.
Smag paprikagryden til med salt og peber, og servér f.eks. med ris, kartoffelmos eller blomkålsmos samt den hakkede persille på toppen.