Pasta med bacon og ostesauce
Ostesaucen giver let pastaretten en lækkert cremet konsistens, som får fint modspil af de sprøde baconbidder. Grøntsagerne gør retten sundere, friskere og tilfører samtidig ekstra farve- og smagsnuancer.
Ingredienser
til 2 personer- 150 g pasta
- 200 g bacontern
- 2 løg
- 2 peberfrugter
- 1⁄2 squash
- 100 g champignoner
- ca. 3 dl mornaysauce eller anden ostesauce
- salt
- peber
- evt. andre krydderier efter smag
Kog pastaen al dente i letsaltet vand.
Steg baconternene ved middel varme på en pande.
Hak løg. Skær peberfrugt og squash i tern, og champignon i skiver. Kom grøntsagerne på panden, og lad dem stege med baconen.
Tilsæt mornaysauce eller anden ostesauce.
Hæld vandet fra den kogte pasta og vend den i ostesaucen.
Smag til med salt, peber og evt. andre krydderier efter smag.