Pasta i fad med tomatsovs, ost og bacon
Dejlig nem opskrift på en pastaret, der serveres i fad. Pastaen blandes med tomatsovs og bacon i et fad og bages i ovnen med et godt lag ost på toppen, som smelter og giver en fantastisk duft i køkkenet.
Ingredienser
til 4 personer- 300 g pasta (f.eks. skruer eller penne)
- 1 dl kogevand
- 1 bouillonterning (jeg brugte grøntsagsbouillon, men man kan også bruge andre typer)
- 200 g bacontern
- 1 løg
- 1 spsk olie
- 1 ds hakkede tomater
- 1 ds tomatpuré
- 1 dl piskefløde
- ca. 1 tsk oregano
- salt
- peber
- 125 g mozzarella ost
- 50 g parmesanost
Start med at koge pastaen
Kog pastaen efter anvisning på pakken.
Gem den angivne mængde kogevand, og opløs bouillonen heri. Sæt det til side, imens sovsen forberedes.
Steg bacon og lav tomatsovsen
Steg baconternene sprøde på panden, og læg dem på fedtsugende papir.
Hak løg fint, og svits det i olie i en gryde, til det er gennemsigtigt.
Tilsæt hakkede tomater og tomatpure. Kom bouillonen i sovsen.
Tilsæt piskefløde, og smag til med oregano, salt og peber.
Drys med ost og bag retten færdig i ovnen
Vend den kogte pasta og baconternene i sovsen, og kom det hele op i et ildfast fad.
Fordel mozzarella og parmesan over, og bag retten ved 200 grader, til osten bobler og er gylden. Det tager ca. 25 minutter.
Se også:
Pastafad med oksekød